The subtle art of not giving a f*ck

Boganmeldelse: “The subtle art of not giving a f*ck”

Du kender udtrykket “When life gives you lemon, make lemonade”, ikk’?
Men let’s face it – livet er ikke altid en dans på roser, og måske bør vi “bare” acceptere, at livet nogle gange stinker og spare kræfterne i stedet for at lave lemonade? Når livet nu giver mig citroner, bør jeg måske acceptere, at de er sure og vænne mig til smagen?

“Who you are is defined by what you’re willing to struggle for.”

Min dame eller herre – jeg giver dig:“The subtle art of not giving a f*ck” af Mark Manson – en NY Times best seller. 
En bog jeg faktisk overvejer at læse igen – tænk nu hvis jeg gik glip af noget i et øjebliks mentalt fravær. 

Luca er ved at gro grå hår ud af ørerne fordi han er ved at blive træt af at høre på mit nye syn på livet, og jeg hele tiden refererer til “Nåh ja, og så siger Mark også…” (ja, nu er jeg på fornavn med forfatteren – kan man være andet end, når manden oprigtigt har sat sit spor i min hjerne?! Hjernevasket much?)

Ej, men bogen trængte igennem alle mine “Louise kan selv!”, “Louise vil selv!” eller “Louise må selv!”-hegn, der i løbet af årene er blevet sat op foran min indre borg af stolthed og “I’m an independent and happy woman in my 30s – who are you to tell me how to live my life?!”-attitude.

“After all, if everyone were extraordinary, then by definition no one would be extraordinary”.

Måske har jeg glemt bogen og alle de kloge ord om et par måneder, og fred være med det – jeg blev færdig med bogen i går, og har det for vildt over den, så han (forfatteren, red.) fik som det mindste sat gang i en følelse (og en masse tanker) i mig.

Jeg (som over-optimist) blev slået hjem et par gange gange af hans ord – han giver ærligt ikke mange fucks for jubelglade idioter, og det fik mig til at reflektere over min måde at se verdenen på.

Især så jeg noget i hele hans syn på, at ingen andre er ansvarlige for mit liv end jeg.

“Nobody else is ever responsible for your situation but you. Many people may be to blame for your unhappiness, but nobody is is ever responsible for your unhappiness but you.

This is because you always get to choose how you see things, how you react to things, how you value things. You always get to choose the metric by which to measure your experiences.”

Ja, det SÅDAN en kliché, men jeg åd det råt – vi kommer bare heller ikke udenom, at han faktisk skriver på en utrolig underholdende facon.

Det er langt fra altid din skyld, at du står i den situation du gør i, men det er DIT ansvar, og det er op til DIG, hvordan du kommer videre – måske du gør noget? Måske gør du intet? Men valget er dit!

Mark Manson påstår, at lykken især findes, når vi har stået foran et kæmpe problem eller livet har været ondt ved os – dén følelse af at komme om på den anden side, kan ikke prissættes eller købes – det er ofte her vi ser en oprigtig glæde (selvom det altid føles lidt rart at købe nyt gear, så er det ingenting imod følelsen af at løse et problem eller overkomme noget lort).

“Because here’s the thing that’s wrong with all of the “How to Be Happy” shit that’s been shared eight million times on Facebook in the past few years—here’s what nobody realizes about all of this crap: The desire for more positive experience is itself a negative experience. And, paradoxically, the acceptance of one’s negative experience is itself a positive experience.

 

This is a total mind-fuck. So I’ll give you a minute to unpretzel your brain and maybe read that again:
Wanting positive experience is a negative experience; accepting negative experience is a positive experience.

 

It’s what the philosopher Alan Watts used to refer to as “the backwards law”—the idea that the more you pursue feeling better all the time, the less satisfied you become, as pursuing something only reinforces the fact that you lack it in the first place.

Har han fået pillet min jubel-idioti fra mig? Bestemt ikke, men jeg er blevet mere opmærksom på, at det også er MERE end okay at have en lortedag og/eller stoppe op og mærke efter og sidst men ikke mindst, så er det i sidste ende op til mig selv, hvordan jeg ønsker at leve mit liv – på godt og ondt.

“Remember, nobody who is actually happy has to stand in front of a mirror and tell himself that’s he happy.”

Læs bogen – den er absolut anbefalelsesværdig!

Leave a Comment