#Blog #Udlandsdansker

From bitter to better – på under et døgn

Af den 8. april 2018

Lige som jeg havde tweetet og ytret min bitterhed over at bruge alt for mange af mine frokostpauser på papirarbejde og telefonkø…

… skete der noget!

Hvad der lykkedes, det kommer jeg tilbage til (du har måske regnet det ud), men først skal du lige have forhistorien på min bitterhed og bægeret der var liiiige ved at flyde over.

Forhistorien er, at vi egentlig ikke var kommet skide meget videre ift. bureaukratiet og papirarbejdet i Italien, som jeg skrev om i dette blogindlæg:

Selvfølgelig er der også hændt gode ting (jeg fik jo mine flyttekasser), men altså der kom hurtigt en ny opgave til: At få udbetalt feriepenge!

Feriepenge-systemet havde pludselig (don’t ask how or why) forkerte oplysninger på mig – de havde mig noteret som grænsegænger.

Jeg har ikke været i dialog med dem siden jeg manuelt skulle have udbetalt mine feriepenge som telemarketing-sælger i min studietid (eller var det i jobbet i ComputerCity?), så hvordan jeg er endt i deres ‘grænsegænger-kasse’, det aner jeg ikke.

Det var første “host” i mit tweet – nu til det andet.


SKAT kender din adresse, før du selv gør det

Uden pis, jeg tror, at SKAT var hurtigere til at finde min postkasse i Italien (og aflevere et girokort) end PostNord er til at sende en Badehotellet-kop fra Teglholmen til Sydhavn.

SKAT, der sendte mig brev for i start februar, vil have mig til at betale restgæld for 2018(?), hvilket er ironisk siden vi kun lige er kommet ud af 1. kvartal (og jeg fik brevet i februar), men det er så hvad det er – det er måske fordi, at jeg nu bor i udlandet, at de panikker lidt?

Hvad værre er, det beløb de vil have tilbage, kan jeg ikke få til at stemme med noget som helst (hav in mente, at jeg har arbejdet én måned i DK, januar, og dét og mine feriepenge er der betalt skat af) – men det har jeg heldigvis hele 2018 til at finde ud af.

Ikke at jeg tror, at SKAT egentlig snyder mig. Jeg er bare af den der gamle skole, hvor jeg forholder mig ret til at spørge: Hvorfor, når nogle opkræver relativt store pengesummer uden jeg forstår grunden.

Det allermest mest ironiske (og her af sidste del af mit tweet) er, at mens SKAT i DK sporer sig frem til mig på nul komma fem for at hive de sidste kroner ud af mig, så gør Italien hvad de kan for ikke at få mine skattepenge (ja, jeg er stadig ikke registreret som bosættende i Italien).


MEN SÅ KOM DAGEN…

… faktisk samme dag som jeg tweetede blot nogle timer senere!

4. april 2018 fik jeg besked på, at feriepengene nu kunne køres ud igennem systemet OG fandeme så…

Kommune-manden i Livigno sagde, at jeg per dags dato (den 4. april kl. 12.28 – to minutter i lukketid) var officielt boende i Italien.

At jeg ikke har papir på det – det er en detalje, og jeg jinxer det sikkert helt vildt med det her indlæg, men Polizia Locale har op til 45 dage til at håndtere sagen og sende mig mine papirer.

At vi ikke har afleveret flere dokumenter til ham kommunemanden eller imødekommet de påfund i form af flere papirer han pludselig lagde til min anmodning – det er en detalje, og hvorfor min anmodning pludselig kunne godkendes nu… Ja, det finder vi nok aldrig ud af.

Jeg vil sige, at efter 2 måneders intens kamp for at få adresse i Italien, ja så tager jeg, hvad jeg kan få uden at stille spørgsmålstegn ved det yderligere.

BENVENUTO A ITALIA, Louise!

Jamen, er papirarbejdet så slut? Nej, nej, nej, nej.

Der er utrolig mange ting vi ikke har kunne komme videre med grundet min manglende ‘residenza’, f.eks. har jeg ikke kunne oprette en bankkonto og deraf fakturere TV 2 for mit arbejde hidtil (jeg kører på 2. måned uden løn nu)…
Og når der kommer penge, skal der betales skat, og så skal jeg selvfølgelig have sat mig ind i det italienske skattesystem.

Er det op ad bakke hele tiden?

Langt fra! Man kan jo heldigvis klare sig ret lang tid på kærlighed og kildevand.

TAGS
Lignende blogposts

SMID EN KOMMENTAR

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

LOUISE DOHN
Copenhagen, DK

"We don't have a choice on wether we do social media - the question is how well we do it" -Erik Qualman... Med disse ord in mente, går jeg på arbejde hver dag.

Tweeeets
  • Har lige overværet 4 mennesker snakke og grine sammen uden at ha’ et fælles sprog. Jeg’ forarget over, at det ove… https://t.co/XPA7OpDPni

    Tweeted on 04:57 AM Aug 06

  • I dag har i sandhed været en fantastisk dag at arbejde med sociale medier for @tv2danmark. #privilegeret #lovemyjob https://t.co/kELlZUAoQB

    Tweeted on 11:12 AM Aug 01