#Blog #Rejser #Udlandsdansker

Home is where the heart is?

Af den 30. april 2018

Ja, jeg lægger simpelthen ud med så’n en kliché!

Selvom de fleste måske nærmest kløjs i klichéer, så er jeg ikke for fin til at indrømme, at jeg snildt kan tænke: ‘TRUE DAT!’, når jeg vælter over et gennemtæsket citat på pastel-lilla baggrund, med en handwritten font og tilføjet en  halvhjertet, friskrabet blomsterdekoration nuppet fra Best of Cliparts.

Og den søndag den 29. april, der blev jeg så (igen) ramt af følelsen af, at mit liv var taget ud af et sådan citat-billede, og dét er hvad indlægget her handler om: Klichéer, romantik og om at føle sig hjemme.

Søndag den 22. april:

Luca satte mig på toget i Tirano, hvor jeg skulle begynde min rejse mod Danmark.

Jeg havde som den ægte Hansen jeg nu engang er, brugt ALT for mange timer på at researche mig frem til de billigste flybilletter (som af uforklarlige årsager overhovedet ikke var billige på denne tur, og dét var grim ved mig).

Jeg havde sågar sporet mig frem til, at det ville være billigere for mig at sove på et lufthavnshotel i Milano (og omegn) og flyve tidligt mandag morgen end det var at flyve søndag, så på dét tilbud slog jeg selvfølgelig til!

Hvis du på et tidspunkt er på udkig efter anbefalinger af hoteller i Milano-området (både Malpensa og Bergamo), så skriv endelig – jeg tæsker mig langsomt igennem et hotel efter et.

Min seneste oplevelse kan du læse (på TripAdvisor) her:

Mit lufthavnshotel (TripAdvisor)

Mandag – torsdag:

Dagene flyver egentlig af sted med VIRKELIG mange møder på Teglholmen, men når det så er sagt, så var det VIRKELIG fedt at se alle mine kolleger igen.

De første aftener blev dertil nydt på både Christianshavn (hos Caroline og Martin, som var så søde at give mis husly de første dage), og sørme så om vi ikke også fik presset en spilleaften ind med de bedste kommunikations- og PR-damer fra TV 2 på Frederiksberg.

Desværre sluttede min arbejdsuge også af med et farvel til Charlotte, den første fuldtids-CM’er jeg ansatte fordi… ja, jeg fandt hende som den rigtige til jobbet.

Det var ikke uden tårer, men mest af alt (og det har jeg vist også sagt lidt for mange gange til hende nu) så sidder jeg tilbage med en følelse af stolhed.

En egoistisk stolthed fordi min mavefornemmelse havde ret (hun var SÅ sej, dygtig og kompetent), men endnu større stolthed over, at Charlotte, ligesom jeg selv har gjort det af flere omgange, har mod og lyst til at prøve kræfter med et andet job.

Charlotte, hvis du læser med: JEG ER SÅ FREAKING STOLT AF DIG!

Torsdag – søndag:

Mit besøg var simpelthen så godt timet, at jeg også havde fornøjelsen af at kunne fejre mit monster S. (AKA min nevø), for han fyldte 7. Det skal retfærdigvis siges, at drengen kunne ikke være længere væk fra betegnelsen ‘monster’ – han er SÅ skøn.

I selv samme anledning kom mine forældre (og naboerne) fra Als, og jeg havde i alt små 3 dage med højt humør, kanosejlads og familien, når det er bedst.

Nåh men, hvis vi lige skal tilbage til klichéerne…

Søndag 29. april

(ankomst til Tirano togstation)

På trods af at jeg har nydt hvert et minut og hvert et menneske jeg har mødt på min vej i den lille uge jeg var i Danmark, og på trods af, at jeg har følt mig mere end velkommen, så var der noget, som trak i mig, og det trak fra Italien af.

Jeg har aldrig været så glad for at se Luca, som da han hentede mig ved selvsamme station, han havde sat mig af en uge før.

Jeg småluntede (det er ingen grund til at overdrive) med min larmende trolley ham i møde fra den ene ende af perronnen ned til den anden, hvor jeg kunne se, at Luca stod.

Jeg har aldrig krammet ham så meget som jeg gjorde på den togstation, og dér slog det mig – my home is where my heart is, og mit hjerte ligger i det åndssvage toldfrie skiområde, hvor alting går lidt langsommere, kræver lidt flere papirer og lidt mere tålmodighed…

Men jeg ville ikke bytte det for noget, for dér bor Luca. ❤

TAGS
Lignende blogposts

SMID EN KOMMENTAR

LOUISE DOHN
Copenhagen, DK

"We don't have a choice on wether we do social media - the question is how well we do it" -Erik Qualman... Med disse ord in mente, går jeg på arbejde hver dag.

Tweeeets
  • Hvad gør mig så'n oprigtig glad ved mit arbejde? At sidde med hørebøffer på i iT og høre noget så kitch som 'Dans… https://t.co/z8p9tomVLT

    Tweeted on 07:46 AM May 18

  • Næsten 4 måneder har det taget mig at få nok styr på papirarbejdet i Italien til at kunne bede TV 2 om løn. Det ska… https://t.co/D2GpGrdFlt

    Tweeted on 05:22 AM May 18