#Blog #HowTo #LivetSomCM

How-to: Sådan laver du ‘video med links’-post på Facebook

Af den 22. februar 2017

Update 27. april 2017:

Det ser ud til, at Facebook har inddraget videolinks-muligheden for en del.
Vi kan stadig på vores verified TV 2-sider, men på min egen Facebook-side er det desværre ikke længere en mulighed.

Det er ingen hemmelighed, at vi på min arbejdsplads ELSKER opslag, der både indeholder klip/video + links.

Facebook behandler dem som video-opslag, og lige pt. elsker Facebook jo video, så vi får en masse reach og engagement ud af det, men festen går ikke død her.

Med denne type post har vi nu også mulighed for at sende brugeren til et website, hvor festen fortsætter for alle penge, når det kommer til bannerreklamer, salg og pre-rolls på embedded videoer.

Alt i alt har disse typer af opslag gjorde festen endnu vildere, men hvordan er det egentlig, at man laver de her opslag?

Det du først lige skal tage stilling til – er din side i en Facebook Business Manager?

  • Hvis nej, så klø på og hop ud i det.
  • Hvis ja, så skal du sikre dig, at du agerer som siden og IKKE dig selv.
  • Hvis ja, men jeg foretrækker at gøre det via annonce-værktøjet i Business Manageren, så er det en helt anden tutorial (her kan du f.eks. også customize rubrikken og link-beskrivelsen).

Lad os tage et skridt af gangen…

… find din computer frem, log på Facebook og find din side.

1. Smid et link ind i dit opslag – helt som vanligt, når du vil poste et ganske almindeligt link på din Facebook-side.
2. Tryk på plusset til højre for thumbnailen altså under, der hvor der står (EN): “Available images”.
3. Vælg din video, du vil have til at afspille sammen med linket. Upload og lad FB encode helt færdig.
4. Du får en notifikation, når den er færdig og fra, at der stod encoding, vil der nu være en ny thumbnail.5. Fravælg nu den første thumbnail (den der automatisk bliver hevet med ind med linket) og sørg for, at du vælger videoen i stedet for.
(Du kan også vælge begge – så laver du opslaget til et link-karussel-opslag i stedet).
6. Kør musen over linket og det store billede, og der vil poppe nogle værktøjer op. Tryk på link-ikonet (Edit Destination URL)

7. Her kan du tilføje en knap til linket (du kan også lade vær), men måske det giver god mening at få en “Læs mere”-knap? I så fald vælg da den og tryk “Confirm”. Vælg en CTA-knap8. Du har nu fået en CTA-knap på dit link. 8. Skriv en passende copy/tekst til dit opslag, som du ville i hvilket som helst andet opslag.9. Læs dit opslag igennem – skal rubrikken i linket rettes til?
Vil du måske slet ikke have en beskrivende tekst, da du gerne vil have dem til at læse mere på dit website?
Når du er klar – så tryk “Publish” (eller scheduler).10. Du har nu (forhåbentligt) et link-opslag med en video, der afspiller korrekt ligesom mit her?

Jeg HAR oplevet, at det ikke har virket!

Du skal helst holde nallerne fra at redigere for meget i det og gå efter, at opslaget bliver ramt lige i r*ven i første forsøg. Især hvis der pilles ved linket, kan Facebook have det med at æde hele linket, og så står du bare tilbage med en ganske almindelig video-post.

Tøv ikke hvis du har spørgsmål.

TAGS
Lignende blogposts
5 kommentarer
  1. Svar

    rikke

    24. marts 2017

    Hej!
    Tak for din guide.
    Jeg har prøvet at lave samme nummer med en gif, men kan ikke få det til at virke. Har du erfaring med gifs eller er det kun en decideret video, der virker?

    • Svar

      Louise Dohn

      26. marts 2017

      Hej Rikke,
      normalt eksporterer jeg faktisk giffer til .mp4’er (i Photoshop). Jeg gør typisk gifferne 10 – 15 sekunder lange.
      Jeg har ikke selv prøvet at uploade giffer udenom business manageren – det er jo netop blevet en mulighed i BM’ern, men sidst jeg prøvede smed den linket væk, hver gang jeg ville lave dette trick. Den kunne snildt uploade giffen, men ville ikke tilføje et link – derfor fortsatte jeg med at eksportere giffen ud til .mp4. 🙂

      Gav det mening?
      Gif, gode intentioner og gisninger fra Louise

  2. Svar

    Rasmus

    22. april 2017

    Hej, og tak for din guide!
    Facebook giver mig ikke lov til at uploade videofiler men kun billeder. Har du nogen idé om hvorfor?

    • Svar

      Louise Dohn

      24. april 2017

      Hej Rasmus,
      jeg har selv mistet muligheden for at lave disse video-links på mine egne sider, så mistænker desværre Facebook for at spille os et puds.
      På vores verified TV 2-sider har vi dog stadig muligheden for at tilføje videoer, så måske det er blevet et krav, at man skal være verified?

      Umiddelbart af hvad jeg læser rundt omkring på sociale medier, så virker det desværre lidt random lige nu, hvem der kan tilføje videoer, og hvem der ikke kan.

      Venlige hilsner fra Louise.

  3. Svar

    Caroline

    27. juni 2017

    Hej Louise. Tak for guiden – det kribler lidt i mine fingre for at prøve det af, så jeg vil høre, om du ved, om der er noget nyt ift. at ikke-verificerede sider kan få lov at lave video med links? 

SMID EN KOMMENTAR

LOUISE DOHN
Copenhagen, DK

"We don't have a choice on wether we do social media - the question is how well we do it" -Erik Qualman... Med disse ord in mente, går jeg på arbejde hver dag.

Tweeeets