#DoAsDohn in Berlin - 5 hurtige

#DoAsDohn in Berlin – 5 hurtige

Jeg tror, de fleste har det med Berlin som jeg har det! Byen er simpelthen en af de fedeste byer (jeg har opdaget) i Europa! Den har alt fra seværdigheder, historie til byliv, søde og åbne mennesker og mit livs (indtil videre) bedste burger og kebab. What not to like?

Der findes dertil tusindvis af blogs, rejsebøger og anmeldelser om hvad du skal se og smage i Berlin, derfor gør jeg heller ikke det store ud i at fortælle lange historier som egentlig kun er sjove, hvis du var der...


Du får 5 hurtige, subjektive oplevelser her:

The Bird!

Byens (og til dato måske mit livs) bedste burger!

Opdagede her for nylig, at Hamburg også har en, og jeg kan hilse at sige, at de smager lige så godt dér også!

OBS: Fritterne var ikke helt så nice og i Hamborg var de udsolgt af fritter, men burgerne… Burgerne er det hele værd!

Imren Grill

Mit livs kebab!

Hvem har ikke stået kl. lort i Sønderborg efter at ha’ danset lidt for længe på Buddy Holly og tænkt: Hvem der da ikke lige kunne ha’ en kebab med hjem?

De fejlede som sådan ikke noget… Fyldt godt på med salatmayonaise eller hvidløgsdressing, men når man så kommer til Kreutzberg og Imren’s grill (som jeg fandt på Tripadvisor og Yelp), så er der dømt fest i din mund!

East Side Gallery

Når vi ikke lige spiste, så vi også de her ting man bare SKAL se i Berlin.

Ta’ et kig på Tripadvisor - du er ikke i tvivl om hvad resten af verdenen ser.

Grunden til, at jeg alligevel vil nævne east Side Gallery er fordi det er intet mindre end “breathtaking”.
1,316 meter fyldt med flot street art fordelt på 106 billeder.

Samtidig fik jeg for første gang også smagt en tysk Brezel - alt i alt et perfekt mix til turist-livet.

Guided tours i Berlin

Straight to the point! Jeg kan varmt anbefale deres ture!
Free walking tour - gratis, men du bør tippe din guide alt afhængigt af hvor imponeret du er. Jeg var vældigt imponeret!

Du bliver vist rundt i Berlin, du ser en del af de vigtigste seværdigheder og du bliver underholdt fantastisk i 3 timer.

Third reich Berlin - en tur med fokus på det 3. rige. Man ser lige de samme ting på den “gratis” tur, men det gør intet. Typisk vil guiden være en anden, så du får bare endnu flere gode historier med hjem i kufferten.

Sachsenhausen Memorial - Hvis du ligesom jeg ikke kan få nok af historier om 2. verdenskrig, så smut med denne tur, hvor turen går til arbejdslejren/koncentrationslejren lige udenfor Berlin.

Turen varer 6 timer, og der er ret meget “spildtid” på togtransport, men har du en dag til gode i Berlin, så er den alle pengene (og tiden) værd.

TV-tårnet: Berliner Ferhnsehtum

TV-tårnet skal man jo se… Og det var egentlig også OK.
Jeg havde dog booket VIP-indgang og førsterække-pladser i restauranten, men maden var ikke speciel god.

Vi var glade for udsigten og nød den, men du kan sagtens nøjes med en drink eller bare et kig derop.

Berlin har så meget god mad at byde på - det finder du ikke i tv-tårnet.

5 retter du vil smage, når du er i Livigno

5 lækre retter fra Livigno

Bresaola, parma, speck, salami
Bresaola, parma, speck, salami… Løber din mund også i vand?

Vejen til en skiløber og snowboarders hjerte går jo gennem nyfalden sne, men selv den største powpow-elsker skal holde tandhjulene i gang og tanke nyt brændstof på.

Når man nu alligevel skal have lidt ekstra energi indenbords, så kan man jo lige så godt spise godt, og det gør man som udgangspunkt altid i Livigno!

Ikke et ondt ord om den klassiske og velsmagende spaghetti bolognese, men hvis du tilfældigvis skal til Livigno, så hvorfor ikke prøve nogle af specialiteterne fra Valtellina-området?

Sciatt

Sciatt serveret på en bund af rucola fra Hotel Alegra.

‘Sciatt’ betyder tudse på den lokale dialekt, og retten har fået sit navn, fordi køn er den ikke. Lad dig endelig ikke snyde – dette er min personlige favorit!

Kort fortalt, så er det friturestegt ost – bare noget mere fancy end dem man køber på McDonalds (ikke at de ikke også er gode). Disse er lavet med kærlighed og af en dej af øl og grappa.

Det er en forret og en tung en af slagsen, så man kan sagtens dele en enkelt platte hvis man er to.

Netop fordi det er en lidt tung ret, så er den intet mindre end perfekt dagen efter en lidt hård after ski eller efter lidt for meget vin.

Pizzoccheri

Jeg er selv typen, der spiser med øjnene og denne ret skreg heller ikke just mit navn, da jeg så den første gang.

Heldigvis så blev min fordom gjort til skamme, og pizzoccheri er bestemt en pastaret man skal smage, når man kommer til Valtellina-området.

Det er en pasta baseret på 80 % boghvedemel og 20 % hvedemel. Pastaen bliver typisk blandet sammen med savoykål, kartofler, en masse smeltet Casera-ost, hvidløg, salvie og selvfølgelig parmesan.

Det er et måltid, der mætter og selvom den kun går under kategorien “pasta”, så behøver jeg som dansker altså ikke flere retter end denne. Fordi den er lidt tung, så er den perfekt som frokost efter en hel formiddag på pisten (og efterfølgende eftermiddag).

Bresaola og Casera-ost.
Bresaola og Casera-ost.

Bresaola & Casera-ost

Bresaola, det lufttørret, saltet kød, de fleste kender, og som vi betaler i dyre domme for i Danmark, er oprindeligt her fra Valtellina-området. Som alt andet italiensk mad, så smager det bare bedst i Italian.

Sammen med den valtellinske ost Casera (som også bliver brugt til egnsretterne Sciatt og Pizzoccheri) er dette absolut en “antipasto”, man ikke vil fortryde, at man satte tænderne i.

Polenta Taragna & Sausages

Polenta er et hit i Valtellina og ‘polenta taragna’ var en af de første af slagsen i området. Navnet ‘taragna’ kommer at det italienske ord ‘tarare’, som betyder kalibrere/blande noget sammen – netop fordi det vigtigste under tilberedningen af en polenta er at røre og sørge for, at polentaen ikke brænder fast.

Polenta og pølser
Polenta og pølser

Jeg er egentlig ikke selv den store fan af polenta, eller det troede jeg ikke at jeg var, men lige præcis den her valtellinske udgave af en polenta med boghvedemel, fremfor almindelig majsmel, gør altså et eller andet godt for retten!

Til retten får man også serveret pølser til – det lyder måske lidt kedeligt, men hvis du allerede nu tænker på en dansk, rød hotdog-pølse, så skal du tænke om. Der er MEGET mere gods i pølserne i Livigno, og de er lavet af kærlighed og i hænderne, så tro det eller ej… pølserne hernede er faktisk en delikatesse.

Slinzega

Slinzega - lufttørret kød.
Slinzega - lufttørret kød.

‘Slinzega’ har dét tilfælles med bresaola, at det er lufttørret kød fra Valtellina. Den store forskel skal findes i, at kødet skæres ud i noget mindre stykker og smager af noget mere end bresaola.

Der går rygter om, at de i gamle dage lavede det på hestekød, men nu til dags bliver de primært fremstillet af okse-, hjorte-, og svinekød.

Normalt bliver kødet krydret med kanel, nelliker, peber, hvidløg, laurbærblade og lagt i rødvin.
Slinzega er noget man spiser som en “antipasto” – altså retten før pastaen eller din hovedret.

Livigno er selvklart utrolig stolte over deres egnsretter, så du finder dem på de fleste større restauranter.

Flere af restauranterne tilbyder sågar en decideret platte, hvor du får lov til at smage slinzega, bresaola og sciatt på én og samme tid – vær dog opmærksom på, at de nogle gange kun vil forberede denne platte, hvis man er min. 2, der bestiller.

Ellers skal der ikke herske tvivl om, at ud over Livigno er et sandt skiparadis, så er maden også så god, at den skam også stemplet ‘paradis’ værdig.


Hvilken vin skal du drikke til disse dejlige retter?
Læs om vinsmagning på Hotel Alegra i Livigno her.


Jeg har med vilje ikke skrevet en pizza på, og det er af den grund, at ALLE pizzaerne hernede er fantastiske!

Du kender det selv – en rigtig god pizzabund er ikke noget, du finder på alle gadehjørner i Danmark på trods af, at det bugner med pizzeriaer, men i Livigno… Her får du pizza for alle penge, og så er det jo intet mindre end skønt, at vide, at du ikke skal betale mere end 6 – 7 € for en VIRKELIG god pizza.

Jeg kunne fortsætte med at skrive side op og side ned om den appetitlige mad i Livigno, men nu er jeg selv blevet sulten, og jeg vil gå et smut til byens bedste pizzaeria: Bait Dal Ghet.

Vinsmagning i Livigno

Vinsmagning i Livigno

Der er mere filosofi i en flaske vin end i gamle bøger, og derfor greb jeg chancen, da den bød sig, til at blive en smule klogere på de italienske vine.

Jeg var til vinsmagning på Hotel Alegra i Livigno, Italien, hvor vi smagte på 5 meget forskellige, Norditalienske vine.

Hver og en var en boblende fest af gode druer tilføjet fem lækre, italienske snacks, gode anekdoter og det hele blev nydt i fantastisk selskab (fire sydafrikanske kvinder, en charmerende sommelier og to Nortlander-guider).

vinsmagning_med_snacks

Sommelier Daniele, Hotel Alegra, havde linet fem forskellige vine og fem lækre snacks op.

Hotel Alegra er et hyggeligt, lille hotel med et køkken, der tilbyder dig alt det gode mad fra Valtellina-området. Det hele er rustikt – mad som indretning – og personalet, er præcis som man tænker om italienere, utrolig søde og imødekommende.

Vinsmagningen tog små to timer og trods de utroligt lækre snacks man får undervejs, kan det også kombineres med et efterfølgende måltid – måske den lokale boghvedepasta ‘pizzoccheri’ vil kunne friste?

Til selve vinsmagningen fik vi som nævnt fem vine – en prosecco, en hvidvin og tre rødvine. Vi startede med den mousserende prosecco…

Vin nr. 1: Jeio, Valdobbiadene prosecco superiore D.O.C.G. – Spumante Extra Dry

En fin guldagtig, glinsende væske, hvor alle boblerne kommer fra midten af glasset. Boblerne fortsatte med at holde fest i glasset, indtil det var tomt.

Smagen var utrolig mild, og for mig var der en helt perfekt mængde kulsyre – ikke for meget og ikke for lidt, og man var ikke i tvivl om, at det var en mousserende vin.

Vinen er utrolig populær, og kan købes i flere butikker rundt omkring i Europa, og den passer som fod i hose til lette måltider – selvfølgelig også som aperitif i godt selskab.

Alt imens vi smager de forskellige vine, sørger sommelier Daniele for gode historier, fun facts om vin og anekdoter fra området – et perfekt mix af gode vine og underholdning.

Danielle fortæller historier

Daniele fortæller historier om de første champagner og mousserende vine.

Mousserende vin og champagne blev i Frankrig først kaldt “djævlens vin” (le vin du diable), men flaskerne var ikke bygget til den store mængde kulsyre, så det betød, at flaskerne og propperne sprang i tide og utide.

Først i 1844 blev ‘muselet’ (“ståltrådskurven” omkring proppen) opfundet og dette gjorde, at propperne blev holdt i skak og champagnen blev, hvor den skulle.

Vin nr. 2: Opera, Bianco Terrazze Retiche di Sondrio I.G.T. 2013, Mamete Prevostini Valtelina,

En lokal hvidvin fra Valtellina-området er aldrig at kimse af – 80 % chardonnay og 20 % sauvignon.

Vinen ligger i den lidt dyrere ende, og det er udelukkende af den grund, at man i Valtellina laver den med italiensk kærlighed – de plukker druerne med hænderne og ikke med maskiner, hvilket selvklart gør det noget mere ressourcekrævende, men man kunne smage, at den var lavet med kærlighed.

Nu er jeg ikke den store vinkender, men denne hvidvin er en af de bedste, jeg har smagt. Den var mild i smagen og var slet ikke så bitter, som jeg ellers normalt forbinder hvidvine med.

Vinen har gæret og lagret i egetræsfade i 6 måneder, som medførte et spørgsmål fra en af de sydafrikanske gæster:

“Er det fransk egetræ?”

… hvortil sommelier Daniele kækt, og selvfølgelig med blink i øjet, svarede:

“Vi bryder os ikke om franskmænd”

Den gik rent ind hos alle, og der blev nikket anerkendende tilbage.

Opera - en god hvidvin!

De søde sydafrikanere havde en virkelig hyggelig eftermiddag.

Så blev det tid til rødvinene!

Vin nr. 3 – Vigne Nobili, Valtellina Superiore Sassella

Min første reaktion var, at den lignede Ribena-saft – den var noget lysere og mere gennemsigtig end hvad jeg er vant til at se i en rødvin. Den smagte dog fint, men levede op til dens udseende – den smagte ikke af meget.

Synes du normalt, at rødvine smager lidt for kraftigt af… ja, rødvin, så er denne måske lige noget for dig.

Vinen bliver lavet i hjertet af Valtellina-området og har en begrænset produktion på 18.000 flasker årligt grundet ønsket om en sublim kvalitet og eksklusitivitet.

Vidste du, at en rødvin helst skal ligge ned i en vinreol og ikke stå op?

Det er for at undgå, at kork-proppen tørrer ind. Hvis korkproppen tørrer ind, vil den skrumbe og dette vil medføre for megen ilt til vinen, hvilket vil påvirke smagen af vinen.

Det medførte selvfølgelig en dialog om brugen af skruelåg og sommelier Daniele fortalte, at skruelåg ikke er det mest brugte i Italien fordi de er så traditionsbundne, som de nu engang er.

De forbinder korkpropper med traditioner og god vin.

Creme cheese med valnødEn af de små lækre snacks var de her skeer med en fyldig (lokal) ‘creme cheese’ toppet med valnød.

Vin nr. 4 – Inferno Riserva, Valtellina Superiore DOCG 2010

Så kom der lidt mere smag i denne “helvedes” vin, som faktisk har ligget i franske(!) egetræsfade i mere end 16 måneder, og som også bliver høstet manuelt.

Til denne vin blev der også serveret en lækker, lille snack med italiensk bacon (pancetta) med en skive, rå æble, hvilket en af de sydafrikanske gæster bed mærke i og citatet “Buy on an apple and sell on cheese” blev debatteret.

Pancetta med æble

Pancetta med et lille æblestykke – æblet er den ultimative test om hvorvidt en vin er rigtig god.

Citatet tager udgangspunkt i, at smager en vin godt sammen med råt æble, så er det i sandhed en god vin.

Man sælger typisk vin med ost – det kan vi dødelige vindrikkere forholde os til, men kan man få æble og vin til at smage godt sammen, så har du virkelig fat i en god vin.

Heldigvis, så smagte de to ting helt fantastisk sammen og alle var imponeret.

Udover æbler passer vinen helt perfekt til rødt kød, vildt og oste.

Vin nr. 5 (og sidste vin): Caven Messere Sforzato di Valtellina DOCG, Lombardiet

Dagens absolut bedste vin og jeg kunne høre på mine meddeltagere, at de mente det samme.

Vinen er lavet på Nebbiolo-druer, som står bag nogle af de allerfineste vine i Piedmont-området, og lige præcis denne vin er blevet rangeret som den 4. bedste Sforzato di Valtellina-vin af kritikere.

Det betyder også, at prisen er et godt stykke deroppe af.

Vinen er nemlig den 5. dyreste af netop de her Sforzato di Valtellina-vine, men det sjove er, at denne vin faktisk er forholdsvis ukendt og vinen kan kun købes i meget få butikker i Europa.

Vinen passer sig særlig godt til gamle, smagfyldte oste.

Hyggelig vinsmagning på Hotel Alegra

Vinsmagning og et par hyggelige timer – dejligt arrangement.

5 forskellige vine er blevet drukket, 5 italienske snacks spist og 2 timers god, gedigen underholdning med lokale, medguider og sydafrikanske gæster er overstået.

Hotel Alegra havde fundet 5 virkelig forskellige og udmærket vine, og arrangementet i sig selv var virkelig gennemført.

Der var tid og rum til både at smage, drikke, snakke og høre på interessante historier om vinene og lokalområdet.

Arrangementet kan kombineres med et efterfølgende overdådigt måltid  – selvfølgelig med en masse lækre specialiteter fra Valtellina-området.

Op på hesten igen – kursen er sat mod fjerne kyster!

Mit sidste blogindlæg, som blev skrevet efter et hårdt efterår med ‘Vild med dans’, bar lidt præg af en træthed og nogle vil måske mene en smule ynkeligt, så derfor er det også på sin plads, at der skulle skrives et nyt (positivt) indlæg!

Followers grow up so fast

Jeg har selvfølgelig haft masse af gode oplevelser, glade communities og lært en masse siden ‘Vild med dans’, men 18. marts 2014 skete der igen noget jeg ikke havde kunne forudse (det er der sikkert nogle, der er vildt uenige i), men den dag startede en ny storm på Facebook – men denne gang var der medvind!

Vi snakker 24/7 kærlig, forelskende, passioneret medvind – danskerne når de er allermest positive, videnbegærlige og kommenterende. Jeg sidder MIDT i en decideret “love storm” og jeg elsker, ELSKER mit program og mit community!

De fleste community managers har haft et opslag, som pludselig stak helt af – content som folk bare har måtte dele, kommentere på og like og det er dem, der gør det hele sjovt! Ja, jeg lærer bestemt også når mine opslag står helt stille eller et opslag om Meyerheim pludselig bliver til et (lidt groft) debatforum hvor hovedpersonen eller hende, der skal skydes ned pludselig er HTS.

Men jeg ville da lyve hvis jeg ikke havde hænderne oppe over hovedet når indhold går viralt eller at kommentarer bærer så meget præg af kærlighed til et program, hvor jeg gik og troede, at det kun var mig, der kunne have det sådan. Og hænderne er HELT oppe over ørerne i skrivende stund.


Programmet er “Kurs mod fjerne kyster” – et program jeg egentlig tog lidt med et gran salt…
Måske fordi jeg egentlig ikke bryder mig om havvand og det vildeste jeg laver på vand, er den årlige kanotur på en å med 30 sønderjyske familiemedlemmer.

Men så så jeg programmet… Programmet handler på ingen måder kun om stiv kuling, sømandsbegreber eller fiskeri.
Mikkel Beha og sønner står i første afsnit og græder da de skal sige farvel til venner og familie – udover det selvfølgelig går i et hvert kvindehjerte, at en voksen mand med TO MEGET lækre sønner i tyverne står foran et kamera og lader tårene rende, så har Mikkel Beha simpelthen en af de rareste fortællerstemmer i verden!

Kurs mod fjerne kyster

Han bliver selvfølgelig sammenlignet med far Troels Kløvedal, men for mig har ‘THE’ fortællerstemme altid været Piet van Deurs, så jeg tillader mig at proppe Mikkel op i den måleskala og Piet Van Deurs når ikke Mikkel til badeshortsene! Når Mikkel snakker, så lytter Louise og hvis man kender lidt til mig, så ved man, at der er meget få ting, der forhindrer/stopper mig i at snakke…

Det viste sig hurtigt, at man behøver på ingen måde at være hverken sømand, fisker eller havneho for at kunne lide det program – det program tiltaler mindst lige så meget rejselystne og videnbegærlige mennesker, som har et “soft spot” for en følsom mand, solbrune fyre og fun facts om Sydamerika.

Hvorfor denne lange forklaring på programmet? Det er fordi jeg mener, at grunden til ‘love stormen’ skal findes der!
Min mor ser også programmet, men sidder ikke trofast og kommenterer på noget på Facebook – hun så også Vild med dans og Badehotellet, men var kun aktiv fordi hun gjorde det for min skyld (tror jeg?!).

Det er en helt bestemt målgruppe, som kan relatere til enten sejler-delen, familie-delen eller rejse-delen og som er SÅ passioneret omkring de her ting, som Mikkel Beha og familien er. Hvor jeg måske har haft mange folk igennem på fiktionsserierne, som godt kunne lide programmerne, så har vi her en MEGET stor håndfuld af mennesker, som helt oprigtigt kan relatere til diverse ting tirsdag efter tirsdag.

Kurs mod fjerne kyster

Jeg husker engang det gode menneske Jacob Mouritzen delte “Dansk Ornitologisk Forening”s Facebook-side… Jeg husker ikke den helt præcise anledning, men mener, at pointen bl.a. var, at når man rammer ned i en niche, noget en helt bestemt målgruppe kan og ØNSKER at være nørdet omkring, så var de et godt eksempel.
Nu har jeg været inde og kigge og de har det stadigvæk for vildt! De behøver ingen call-to-actions eller spørgsmål – de har dyr og dyreunger og det bliver bare delt, liket og kommenteret på livet løs!

Havvand, fisk, dykning og Mikkel Beha er på sin helt egen finurlige måde åbenbart lige så godt som kattekillinger, hundehvalpe og ulovlige Facebook-konkurrencer – for vi har os en fest på Facebook!

Badehotellet havde over 1 mio seere, Kurs mod fjerne kyster har noget under… Badehotellet har 13.000 fans et halvt år senere på Facebook – Kurs mod fjerne kyster har 43.000 en måned senere… Ikke at man som sådan kan sammenligne de to programmer – det er dokumentar vs. fiktion, men det interessante er, at lidt ligesom ‘Vild med dans’ har ‘Kurs mod fjerne kyster’ simpelthen ramt noget, der har sat gang i snakken og heldigvis er det i denne omgang yderst positivt!
Badehotellet har fans og folk, der kan lide… altså lide serien – Kurs mod fjerne kyster har passionerede fans og folk, der ELSKER programmet.

De får begge to kærlighed og folk har et trofast og loyalt forhold til dem, men det er vidt forskellig kærlighed!
Badehotellet er krammeren du giver til den gode ven igennem 10 år, som du helt oprigtig er glad for at se – Kurs mod fjerne kyster er din helt store, nye forelskelse, som du stalker jævnligt på Facebook og som du har lyst til at snakke med HELE tiden.