Tid til at sige farvel

At give slip… Et farvel til mine communities og TV 2

I dag siger jeg farvel… I dag giver jeg slip… I dag fælder jeg en tåre. 

Det lyder vildt dramatisk og faktum er, at det er det ikke! Der er ingen, der er død og der var ingen afskedskram – det var en overlevering. Noget så plat.

Jeg har i en måned haft to jobs – jeg har i flere måneder vidst, at min tid på TV 2 nu var begrænset. Jeg har fået en helt fantastisk mulighed for at kombinere alt hvad jeg elsker i det land jeg kalder mit andet hjem, så jeg har egentlig rendt rundt og været en glad lille skibunny.

Jeg sagde farvel til Teglholmen i torsdag – jeg blev hyldet af en masse Vild med dans-mennesker i fredags og jeg gjorde det hele med et smil (okay okay, @prakswang tvang mig til at synke to gange), men hvorfor er jeg pludselig så trist?

I dag siger jeg farvel… I dag giver jeg slip… I dag fælder jeg en tåre fordi jeg officielt nu overdrager filer, sætter autoreply på min TV 2-mail og hårdest af alt… Jeg giver Vild med dans videre.

 

Farvel til Vild med dans

Vild med dans – du er hende de elsker at hade og du er hende, som har givet mig flest digitale tæsk – men du er også hende jeg har lært mest af og du er hende, som har samlet de dygtigste, de dejligste og de fedeste mennesker under ét og samme tag.

A community is awesome only if the CM is awesome

Vi stod sammen i noget, der minder om 9 ugers intens shitstorm i 2013 (det kan du læse mere om her) –  hvor de trofaste seere vendte os ryggen på internettet (seer-tallet fejlede dog intet), hvor den interne kommunikation blev sat på prøve, hvor søvnløse fredage blev en vane, hvor eksperterne råbte højst og pegede fingre og hvor internettet viste sig fra sin allergrimmeste side. Jeg var træt… Jeg var ked og det kreative var skiftet ud med krisekommunikation, FAQ og opkald til chefer kl. lort i weekenden. Jah, det var sgu en hård sæson…

Men jeg ville ALDRIG ha’ været det foruden! Du gjorde mig til en bedre community manager og du gav mig nosser!

Du var efterfølgende skyld i så mange gode ting på TV 2 (og personligt) og jeg sidder i dag med min. 2-3 mennesker på den digitale front, en PR-afdeling (som jeg elsker og) forstår sociale medier og jeg fik en chef, der forstod, at jeg skal være der hvor communityet er og flytter sig hen.

I år lagde vi en anden tone og stil for dagen og det har båret frugt! Jeg er blevet figuren på Vild med dans-bryllupskagen og jeg elsker det!

“In many ways, the community manager is the eyes and ears of a business or organization. But this professional also is responsible for being the voice of the company, and the audience wants to interact with someone who loves the brand as much as they do.

For a community manager who just goes through the motions, he or she is not going to be successful and the company will ultimately suffer.

“Passion is really important,” he said. “At the end of the day, you are the representative of that brand. You have to eat, sleep and breathe the brand.” 


10 Qualities of an Effective Community Manager: http://mashable.com/2013/01/27/community-manager-qualities/

Det var mærkeligt at sige farvel til mine kolleger, det var mærkeligt at sige farvel til mange af mine arbejdsopgaver… Men at sige farvel til mit community – dét gør ondt.

Det’ MIT COMMUNITY! Vi er nok ikke altid enige, men i år… Dér har vi respekt for hinanden.
Vi snakker pænt og vi hjælper hinanden. Jeg kan flere navne på folk i mine communities end jeg kan på TV 2-ansatte. Og nu skal jeg give slip…

Sige farvel til hende jeg bruger alle mine vågne timer på, hende der til tider holder mig oppe om natten, hende der har haft allermest brug for mig og hende jeg har skulle elske (og som jeg har gjort i 11. sæsoner) i medgang og modgang.

 

Must a Community Manager be passionated about the topic of their community to be successful, or will passion for people see them through?”

I dag sagde jeg farvel… I dag gav jeg slip… I dag fældede jeg en tåre.

Det’ okay, at det gør ondt – det var det hele værd! Nogle vil mene, at jeg er for passioneret, men faktum er, at min passion er min største force – det har TV 2 og Vild med dans lært mig og dét er jeg glad for!

~ Community manager by heart.

 

Leave a Comment