image
Louise Dohn
#Livigno

Et lukket Livigno – dag 2

Dag 2 i karantæne – 9. marts

Så blev det mandag!

Imodsætning til nærmest alle omkring mig fortsætter mit arbejdsliv jo som intet var hændt.

Jeg havde det vanlige mandagsmøde med det kreative team i TV 2 Marketing, jeg havde møde med Camilla om et kommende program, og jeg snakkede med Gjerlev som intet var hændt… Og det er jo helt egoistisk egentlig meget rart, men noget er hændt!

Luca stikker hovedet op på mit kontor (AKA lejligheden vi bor i) i tide og utide. Han er rastløs… og lidt utryg. 

Utryg fordi spørgsmålene i dag ikke er blevet færre, og selvom der er kommet lidt svar på nogle af spørgsmålene, så er det langt fra alle.

Her er hvad vi ved (værende i orange zone), hvad vi må og ikke må ifølge lokale medier.

Må vi tage til Danmark?

Ja, men Udenrigsministeriet har så sent som i dag sendt SMS om, at vi opfordres til 14 dages selvvalgt karantæne, hvis vi vender snuden mod Danmark nu.

Må vi gå på arbejde?

Ja, men arbejdsgivere opfordres til at give ansatte ferie, udskyde de arbejdsopgaver der kan udskydes og ellers tage ansvar for smitten ikke spredes på arbejdspladsen.

Må barer og restauranter være åbne?

Ja, steder hvor folk kan sidde (og med en meters mellemrum) må være åbne fra kl. 06 – 18.00.

Må jeg gå ud at handle?

Ja, men supermarkederne skal sikre, at der kun kommer et max antal mennesker ind på samme tid. Vi var i supermarkedet i går ved 19.30-tiden og mødte ca. i alt 3 kunder – nemt for os, hårdt for supermarkedet (økonomisk).

Må vi stå på alpinski?

Nej, lifterne lukkede i går søndag. Hvornår de åbnes igen, vides ikke 100 %. Udmeldingen er 3. april, men vi får se.

Må jeg gå udenfor min dør?

Ja, men anbefalingerne er, at du undgår at mingle med folk, du ikke deler hus med og generelt holder god afstand fra andre. Her er det vigtigt at understrege, at det er IKKE FORBUDT at gå ud, men der opfordres på det stærkeste til, at vi bliver hjemme.

Luca og jeg har dog været udenfor en dør.

Vi har drukket en enkelt kaffe på Alibi (stamcaféen), været hos “the little guy”, som vi kalder vores meget lille købmand for at købe sprit (altså til at gøre rent med) og apoteket.

Vi blev nemlig enige om, at i dag skulle være dagen, hvor vi købte et nyt fælleseje… Et termometer.

På apoteket i dag skulle jeg se den første i Livigno med maske på eller det var apotekeren selv, som havde den sådan halvt hængende på halsen, men det var det tætteste på jeg har været at se en med maske her i Livigno… for nu.

Nåh men, tilbage til termometret.

Meget er sket siden mor Dohn med fast, men kærlig hånd stak et termometer op, hvor ingen sol skinner på mig, og det der alligevel skulle blive aftenens helt store emne hjemme hos os (inden vi spiste dog) var:

Hvilken af de tre muligheder vi ville køre termometret ind med… bogstaveligt talt. “Orale”, “rettale” o “ascellare”?

Jeg har fået tre nye ord til mit italienske ordforråd, kan du nok se – intet er så skidt…

Nåh men, efter en længere diskussion frem og tilbage, blev vi endelig enige om, hvor termometret skal stikkes op/ind. Og svaret skal forblive Luca’s og min hemmelighed – vi havde forøvrigt ikke feber nogle af os.

Ciao fra Livigno, hvor seneste nyt er, at butikkerne i byen overvejer at lukke (frivilligt) ned som et solidarisk tiltag ift. at få folk til at blive hjemme.

Forza Italia – restare a casa! 

Leave a Comment