Et lukket Livigno – dag 7 + 8
Dette er min personlige beretning om livet i karantæne i Livigno, Norditalien.
Ikke at forveksle med, at jeg eller nogen jeg kender er i karantæne, fordi vi er smittet, men i karantæne fordi Lombardiet officielt er i lockdown pga. coronavirussen .
Dag 7 og 8 i karantæne – 14. og 15. marts
Så blev det endelig weekend, og den har jeg været glad for! Det har været en stille og rolig weekend, men alligevel med et par finurlige oplevelser, så dem skal du ikke snydes for!
Et gensyn med sporet, der brækkede min røv
Jeg har været på langrend for første gang, siden jeg brækkede halebenet sidste forår.
Jeg tog absolut ingen billeder, for jeg havde så travlt med at være überspændt i min krop og koncentrere mig lige indtil jeg fik skiene af igen.
Husk, Livigno er lukket, så dem der fiser rundt på langrend lige nu, er født på ski (ifølge mig) – og så var der mig! Sønderjyden på glatis.
Nej, hvor jeg da ikke fatter langrend – jeg bliver lige overrasket over, hvor lidt jeg fatter det, hver gang.
Luca grinte nærmest hele vejen, fordi (hvad jeg tror) at det også kom bag på ham, hvor dårlig jeg egentlig var.
Når han sagde: Prøv at gøre sådan her, så skete der simpelthen dét, at jeg tænkte og følte: Det er præcis, hvad jeg gør, samtidigt med jeg kiggede ned og så, min krop gjorde lige modsat.
Jeg faldt på røven én gang – er ret sikker på, at det var præcis samme sted som sidste år. Men jeg har IKKE brækket noget denne gang. Hallelujah. Det var en freaking nice tur, og al begyndelse er svær, ikk’?! 😉
Et uforudset møde med Polizia Locale
Luca og jeg besluttede os for at køre op til huset på Teola, for så at gå en tur der (i Larix Park).
Utrolig få mennesker, masser af sne og flotte omgivelser – se bare her:
Da vi har fået lidt skridt i benene, vender vi snuden mod huset på Teola. Et helt fantastisk hus familien er ved at bygge med udsigt over dalen.
Vi kører hjem derefter, men når nærmest kun lige ned af den lille vej før, vi bliver stoppet af Polizia Locale, der stopper alle i det her mærkelige kryds på Teola.
Luca skal udfylde et stykke papir – han skal skrive, hvor vi kom fra, hvor vi skal hen og hvad vores formål med turen er. Ingen af os fattede rigtig noget (især ikke mig, da det foregik på vrissent taliensk). Luca udfylder papiret, og vi får lov til at køre videre – om der kommer en bøde ind af døren senere hen, vides ikke.
Konklusionen vi tog med derfra var: Alle gåture skal ske by foot – altså vi må ikke køre ud til sommerhuset i Forcola for at gå en tur. Det var ærligt lidt en streg i regningen, da vi har nydt netop at køre ud, hvor kragerne vender og menneskerne er MEGET få.
En Corona-status fra ‘Provincia di Sondrio’ (hvor vi bor)
Herhjemme følger vi tallene nøje, fordi vi jo har været i karantæne nu 7 nætter, og nu må den skide kurve godt snart knække.
Jeg er med på, at der er en masse skyggetal, men jeg har altså lavet en graf med de officielle tal af antal smittede:
Kilde: Alta Rezua News.
Dertil står mediet ‘Prima la Valtellina’ for dette Google map, som viser i hvilke byer, de smittede i provinsen fordeler sig:
Læs om de andre dage i karantæne her:
Kære Louise.
Ja, masser af is for tidligt.
Tak for at du deler din historie om jer i Livigno. Vi er nogen, som har Livigno i sit hjerte. Vi tænker på jer.
Lige nu venter jeg bare på besked fra Morten, om hvornår han lander hjemme i sin lejlighed. Jeg må ikke en gang se ham før om 14 dage. For selv om I er raske, så er der jo en risiko. En kæde som ikke skal startes.
Håber du og dine har det godt i Livigno.
Kh. Mortens mor
Kære Majbritt,
hvor er det bare sødt af dig at skrive her.
Det må være lidt særligt at vide, at din gode dreng er så tæt på, men der alligevel skal gå SÅ lang tid, før du ser ham igen.
Men som du selv skriver – det er jo for alles bedste.
Jeg har så sent som i dag fået SMS fra Udenrigsministeriet, der opfordrer danskere i Lombardiet til at gå i selvvalg karantæne, hvis man kommer til Danmark.
Venlig hilsen Louise