Louise Dohn

Lær af mine SoMe-erfaringer (2018)

Jeg kunne ha’ valgt at lave en lang liste om alle de ting, som gik godt i 2018 på det faglige plan. Alle de ting som fik massevis af likes, opslag der gik viralt, og jeg kunne ha’ remset op alle de kampagner, posts m.m., som jeg er herre stolt af ha’ været en del af, og der ER mange! 

Men jeg har valgt at gå en anden vej.
En vej hvor jeg ser tilbage på de ting i 2018, som ikke var perfekte.
En vej fyldt med huller, sten og udfordringer jeg slog mig på – en vej hvor jeg trods alt kom om på den anden side (med jobbet i behold) og med en rygsæk FYLDT med learnings, som gør at jeg i 2019 kan fortsætte mit fantastiske job som social media specialist med endnu mere viden.

Her får du min liste af ting, jeg har lært i 2018 – nogle ting var nyt for mig ved andre ting fik jeg be- eller afkræftet min hypotese.

  1. Ved upload af lange videoer (konkret learning: +3 minutter) på Facebook, skal videoen altid testes i alle browsers/devices inden publicering – det kan være, at lyd og mundbevægelse er ude af sync.

  2. Facebook er stadig et godt middel til at nå langt ud organisk, men for første gang har jeg set med egne øjne, at Instagram-indhold faktisk kan opnå højere reach på post-niveau end Facebook (på trods af fanbasen for ét og samme brand er 3 gange så lille på IG ift. FB).

  3. Organisk reach på Facebook falder og falder, men engagement raten stiger.
    Så er spørgsmålet jo – er det federe at ramme færre og få højt engagement end at ramme bredere og få mindre engagement?

  4. Fødselsdagshilsner/hyldester er stadig en ting (for de brands jeg sidder med) på Facebook – på godt og ondt kan det gøre lidt ondt, at man kan tage et stillbillede/artikel og ønske en kendis tillykke med fødselsdagen og nå MEGET længere ud organisk end det fine stykke egenproduceret/unikke indhold man har brugt virkelig meget sved og mange tårer på.

  5. Vend aldrig det blinde øje til – heller ikke til planlagte posts
    Jeg har utallige eksempler, hvor det var lige ved at gå galt. F.eks. er det super uheldigt, at en schedulering af et opslag (en promovering af en streaming tjenestes og dennes ellers fine indhold) ryger ud, når streaming tjenesten lige er gået ned eller pludselig sker der et dødsfald som gør, at dit jubel-glade opslag kan ende med at være direkte smagløst.

  6. Facebook Rights Manager virker! 
    Ikke at det som sådan er en overraskelse i sig selv, men det har været sjovt at “lege med” – ikke fra bussemand-perspektivet, men mest fordi man pludselig kan overvåge sit indhold på en anden måde (altså udenom tags, mentions m.m.) – man kan simpelthen følge sit videoindholds rejse… Ja, og så se hvem, der ripper ens indhold uden at få lov. 😉

  7. Sæt din data op mod noget – sammenlign data.
    “Jamen, er det så godt?”
    Store tal kan altid synes fantastiske, men du er nødt til at sætte det op mod noget. Er en million i organisk reach godt? Umiddelbart vil du nok sige ja, men hvis du lå på et snit på 2 millioner i organisk reach sidste år, så er det måske stadig godt ift. mange andre, men hvis du vil stoppe den kedelige tendens, bør du grave ned i: Hvad søren er der sket?
    Learning: Sæt altid din data op mod noget, især når du arbejder med algoritmer, der ændrer sig, som vi andre skifter skiundertøj.

  8. To-trins-verifikation – slå det til NU!
    Jeg blev i 2018 faktisk udsat for et hackerangreb, hvor det lykkedes dem at overtage min personlige Instagram-profil.
    Lang historie kort – slå ALTID denne funktion til hvis mulig.
    Det kan spare dig for en masse ballade, bøvl og ikke at forglemme den utrolig ubehagelig følelse af, at nogen har taget noget fra dig.

  9. Delt testside på Facebook
    Her er jeg/vi ærligt nok lidt lastmover (jeg har haft en testsside i mange år, men den har altid været min og kun min), men at have en fælles testside på FB (f.eks. blandt kolleger eller på anden vis nogle, man kan give og modtage feedback fra) er for nice. 
    Det er en god måde at se ens indhold ‘in action’ samtidigt med, at man kan få feedback til alt fra copy til indhold og vidensdele generelt. 
    Det virker selvklart kun, hvis alle er enige om sidens formål og har lyst til at være en del af det, men det får i hvert fald en anbefaling her fra.

  10. Instagram stories serveres forskelligt fra device til device
    Test er jo generelt bare skide godt! 
    Lad dette være en reminder om, at en Instagram story ser forskellig ud på en iPhone X og en iPhone 7 f.eks. er knapperne i bunden på en story i X’ern lagt under selve storyen, hvor de på en 7’er ligger i nederste del af selve storien. Derfor bør du lægge din grafik, såsom undertekster eller en CTA, en god sjat over bund-linjen på din story (ca. 250 px). 

Egentlig kunne jeg remse yderligere 10 punkter op, men det måtte have en ende.

Hvad har du lært i 2018, når det kommer til at arbejde med sociale medier?

The subtle art of not giving a f*ck

Boganmeldelse: “The subtle art of not giving a f*ck”

Du kender udtrykket “When life gives you lemon, make lemonade”, ikk’?
Men let’s face it – livet er ikke altid en dans på roser, og måske bør vi “bare” acceptere, at livet nogle gange stinker og spare kræfterne i stedet for at lave lemonade? Når livet nu giver mig citroner, bør jeg måske acceptere, at de er sure og vænne mig til smagen?

“Who you are is defined by what you’re willing to struggle for.”

Min dame eller herre – jeg giver dig:“The subtle art of not giving a f*ck” af Mark Manson – en NY Times best seller. 
En bog jeg faktisk overvejer at læse igen – tænk nu hvis jeg gik glip af noget i et øjebliks mentalt fravær. 

Luca er ved at gro grå hår ud af ørerne fordi han er ved at blive træt af at høre på mit nye syn på livet, og jeg hele tiden refererer til “Nåh ja, og så siger Mark også…” (ja, nu er jeg på fornavn med forfatteren – kan man være andet end, når manden oprigtigt har sat sit spor i min hjerne?! Hjernevasket much?)

Ej, men bogen trængte igennem alle mine “Louise kan selv!”, “Louise vil selv!” eller “Louise må selv!”-hegn, der i løbet af årene er blevet sat op foran min indre borg af stolthed og “I’m an independent and happy woman in my 30s – who are you to tell me how to live my life?!”-attitude.

“After all, if everyone were extraordinary, then by definition no one would be extraordinary”.

Måske har jeg glemt bogen og alle de kloge ord om et par måneder, og fred være med det – jeg blev færdig med bogen i går, og har det for vildt over den, så han (forfatteren, red.) fik som det mindste sat gang i en følelse (og en masse tanker) i mig.

Jeg (som over-optimist) blev slået hjem et par gange gange af hans ord – han giver ærligt ikke mange fucks for jubelglade idioter, og det fik mig til at reflektere over min måde at se verdenen på.

Især så jeg noget i hele hans syn på, at ingen andre er ansvarlige for mit liv end jeg.

“Nobody else is ever responsible for your situation but you. Many people may be to blame for your unhappiness, but nobody is is ever responsible for your unhappiness but you.

This is because you always get to choose how you see things, how you react to things, how you value things. You always get to choose the metric by which to measure your experiences.”

Ja, det SÅDAN en kliché, men jeg åd det råt – vi kommer bare heller ikke udenom, at han faktisk skriver på en utrolig underholdende facon.

Det er langt fra altid din skyld, at du står i den situation du gør i, men det er DIT ansvar, og det er op til DIG, hvordan du kommer videre – måske du gør noget? Måske gør du intet? Men valget er dit!

Mark Manson påstår, at lykken især findes, når vi har stået foran et kæmpe problem eller livet har været ondt ved os – dén følelse af at komme om på den anden side, kan ikke prissættes eller købes – det er ofte her vi ser en oprigtig glæde (selvom det altid føles lidt rart at købe nyt gear, så er det ingenting imod følelsen af at løse et problem eller overkomme noget lort).

“Because here’s the thing that’s wrong with all of the “How to Be Happy” shit that’s been shared eight million times on Facebook in the past few years—here’s what nobody realizes about all of this crap: The desire for more positive experience is itself a negative experience. And, paradoxically, the acceptance of one’s negative experience is itself a positive experience.

 

This is a total mind-fuck. So I’ll give you a minute to unpretzel your brain and maybe read that again:
Wanting positive experience is a negative experience; accepting negative experience is a positive experience.

 

It’s what the philosopher Alan Watts used to refer to as “the backwards law”—the idea that the more you pursue feeling better all the time, the less satisfied you become, as pursuing something only reinforces the fact that you lack it in the first place.

Har han fået pillet min jubel-idioti fra mig? Bestemt ikke, men jeg er blevet mere opmærksom på, at det også er MERE end okay at have en lortedag og/eller stoppe op og mærke efter og sidst men ikke mindst, så er det i sidste ende op til mig selv, hvordan jeg ønsker at leve mit liv – på godt og ondt.

“Remember, nobody who is actually happy has to stand in front of a mirror and tell himself that’s he happy.”

Læs bogen – den er absolut anbefalelsesværdig!

How to: Undertekster til Facebook-videoer

En hurtig stikprøve på nogle af de FB-sider vi sidder med på vores hold, fortæller at langt størstedelen (ikke overraskende) af vores brugere ser vores video-indhold uden lyd.

Stikprøver på tilfældige opslag i forhold til antal % af brugere, der ser video uden lyd:

  • VMD: 68 %
  • Dicte: 92 %
  • TV 2 (søndagsfilm): 90 %
  • Voice Junior: 82 %

Der er jo egentlig ikke så meget at rafle om - tallene siger alt. Jeg vil i hvert fald, så vidt det er muligt, slå et slag for, at alle klip på Facebook bliver tekstet!

Derfor har jeg lavet en lille manual til, hvordan man laver undertekster i et program, som hedder AegiSub.

Nogle elsker bare at skrive dem i Notepad, nogle har fundet et andet program som f.eks. Premiere Pro, men jeg kan virkelig bare godt lide AegiSub - det spiller max, og det er gratis.

Uanset hvilket program du bruger til at undertekste (AegiSub, Notepad eller et helt 3.), så vil jeg mene, at følgende gælder for alle:

  • - Undgå at tekste mumlen og undertekst ikke direkte.
  • - Hold som udgangspunkt dine sætninger/tekster til ’one-liners’.
  • - En .srt-fil er ren ren tekst-fil dvs. at du har ingen indflydelse på designet.

Nu til selve undertekstningen…

Det tager mig ca. 10 minutter at tekste et 35 sekunders klip via AegiSub + hardcoding via VLC.

  1.  Download programmet her: http://www.aegisub.org/

  2.  Hiv den video ind du vil undertekste Video ”Åben video”. Hiv den video ind du vil undertekste Video ”Åben video”.Hiv den video ind du vil undertekste ➡ Video ➡ ”Åben video”.

  3.  Tryk på ’PLAY’-knappen til du hører 1. menneske tale - tryk derefter 'Pause'. Tryk 'Pause' så snart du hører den første lyd fra et menneske.

  4. Sæt start-tiden Sæt starttiden for din første sætning/undertekst-linje - det er her underteksten vil komme på.

  5. Skriv din første undertekst Det er nu, at du rent praktisk skal skrive teksten på det, der bliver sagt i sekvensen.

  6.  Tryk PLAY Pause (’Pause’ når første sætning er slut og det passer med dine skrevne ord) over i venstre side af skærmen. Tryk på 'Pause' så snart sætningen er færdig.

  7. Sæt slut-tiden for din 1. linje. Din første undertekst/linje er ved at være slut - marker hvor linjen skal slutte.

  8. Tryk på det grønne flueben over din egen-skrevet sætning for at oprette en ny undertekst-linje. Marker sætningen 'godkendt' og videre til næste. Du har nu skrevet din første linje i dine undertekster, YAAAY!

  9. Næste linje vil automatisk starte samme tid som dit forrige slut-tidspunkt. En hurtig måde nu at køre igennem de forskellige sekvenser er ved at trykke på PLAY-knappen i midten - så sætter den selv en random-slut-tid (som du ændrer ligesom i 'trin 7'): En hurtig måde at køre igennem de forskellige sekvenser er ved at trykke på PLAY-knappen i midten.

  10. Klø på med de næste mange linjer. Skriv din tekst og kør på fra ’trin 7’ af om og om igen indtil du er færdig med dine undertekster.

  11. Når du er færdig med at tekste alle sætningerne ser din AegiSub nogenlunde sådan her ud: Ser din undertekst nogenlunde så'n her ud?

  12. Marker linje 1 og tryk ’PLAY’-knappen. Tjek din undertekster igennem en ekstra gang.

  13. Gem som… Tryk på Fil Export Subtitles Exporter… (uden at sætte eller fjerne hak i noget). Sådan gemmer du: Tryk på Fil Export Subtitles Exporter…

  14. Du skal nu vælge hvor på din computer, at du vil lægge filen, og det er nu, at du skal tage stilling til to ting: Skal underteksterne hardcodes eller skal de lægges direkte op på Facebook?
    1. - .srt-filer direkte op på FB: Døb filen et navn og put følgende endelse på: [DIT FIL-NAVN].da_DK.srt’
      Skal den bruges på FB, så husk at gem med sprog-endelser dvs. test.da_DK.srt (ellers anerkender FB den ikke). Tryk ’Gem’. Din undertekst er nu færdig.
    2. Vælg mellem .srt eller .ass? Direkte upload til FB eller hardcode? - .ass-filer der skal hardcodes – døb filen et navn.
      Du behøver IKKE at give filen en endelse da, AegiSub gemmer filen som dets standard .ass-type.

Håber det gav mening ellers er du altid velkommen til at spørge!

Jeg satser på snarest at kunne lave et opfølgende blog-indlæg, hvor vi hardcoder underteksterne vi har lavet i AegiSub via VLC. Interessant, huh?

#DoAsDohn in Berlin - 5 hurtige

#DoAsDohn in Berlin – 5 hurtige

Jeg tror, de fleste har det med Berlin som jeg har det! Byen er simpelthen en af de fedeste byer (jeg har opdaget) i Europa! Den har alt fra seværdigheder, historie til byliv, søde og åbne mennesker og mit livs (indtil videre) bedste burger og kebab. What not to like?

Der findes dertil tusindvis af blogs, rejsebøger og anmeldelser om hvad du skal se og smage i Berlin, derfor gør jeg heller ikke det store ud i at fortælle lange historier som egentlig kun er sjove, hvis du var der...


Du får 5 hurtige, subjektive oplevelser her:

The Bird!

Byens (og til dato måske mit livs) bedste burger!

Opdagede her for nylig, at Hamburg også har en, og jeg kan hilse at sige, at de smager lige så godt dér også!

OBS: Fritterne var ikke helt så nice og i Hamborg var de udsolgt af fritter, men burgerne… Burgerne er det hele værd!

Imren Grill

Mit livs kebab!

Hvem har ikke stået kl. lort i Sønderborg efter at ha’ danset lidt for længe på Buddy Holly og tænkt: Hvem der da ikke lige kunne ha’ en kebab med hjem?

De fejlede som sådan ikke noget… Fyldt godt på med salatmayonaise eller hvidløgsdressing, men når man så kommer til Kreutzberg og Imren’s grill (som jeg fandt på Tripadvisor og Yelp), så er der dømt fest i din mund!

East Side Gallery

Når vi ikke lige spiste, så vi også de her ting man bare SKAL se i Berlin.

Ta’ et kig på Tripadvisor - du er ikke i tvivl om hvad resten af verdenen ser.

Grunden til, at jeg alligevel vil nævne east Side Gallery er fordi det er intet mindre end “breathtaking”.
1,316 meter fyldt med flot street art fordelt på 106 billeder.

Samtidig fik jeg for første gang også smagt en tysk Brezel - alt i alt et perfekt mix til turist-livet.

Guided tours i Berlin

Straight to the point! Jeg kan varmt anbefale deres ture!
Free walking tour - gratis, men du bør tippe din guide alt afhængigt af hvor imponeret du er. Jeg var vældigt imponeret!

Du bliver vist rundt i Berlin, du ser en del af de vigtigste seværdigheder og du bliver underholdt fantastisk i 3 timer.

Third reich Berlin - en tur med fokus på det 3. rige. Man ser lige de samme ting på den “gratis” tur, men det gør intet. Typisk vil guiden være en anden, så du får bare endnu flere gode historier med hjem i kufferten.

Sachsenhausen Memorial - Hvis du ligesom jeg ikke kan få nok af historier om 2. verdenskrig, så smut med denne tur, hvor turen går til arbejdslejren/koncentrationslejren lige udenfor Berlin.

Turen varer 6 timer, og der er ret meget “spildtid” på togtransport, men har du en dag til gode i Berlin, så er den alle pengene (og tiden) værd.

TV-tårnet: Berliner Ferhnsehtum

TV-tårnet skal man jo se… Og det var egentlig også OK.
Jeg havde dog booket VIP-indgang og førsterække-pladser i restauranten, men maden var ikke speciel god.

Vi var glade for udsigten og nød den, men du kan sagtens nøjes med en drink eller bare et kig derop.

Berlin har så meget god mad at byde på - det finder du ikke i tv-tårnet.

5 retter du vil smage, når du er i Livigno

5 lækre retter fra Livigno

Bresaola, parma, speck, salami
Bresaola, parma, speck, salami… Løber din mund også i vand?

Vejen til en skiløber og snowboarders hjerte går jo gennem nyfalden sne, men selv den største powpow-elsker skal holde tandhjulene i gang og tanke nyt brændstof på.

Når man nu alligevel skal have lidt ekstra energi indenbords, så kan man jo lige så godt spise godt, og det gør man som udgangspunkt altid i Livigno!

Ikke et ondt ord om den klassiske og velsmagende spaghetti bolognese, men hvis du tilfældigvis skal til Livigno, så hvorfor ikke prøve nogle af specialiteterne fra Valtellina-området?

Sciatt

Sciatt serveret på en bund af rucola fra Hotel Alegra.

‘Sciatt’ betyder tudse på den lokale dialekt, og retten har fået sit navn, fordi køn er den ikke. Lad dig endelig ikke snyde – dette er min personlige favorit!

Kort fortalt, så er det friturestegt ost – bare noget mere fancy end dem man køber på McDonalds (ikke at de ikke også er gode). Disse er lavet med kærlighed og af en dej af øl og grappa.

Det er en forret og en tung en af slagsen, så man kan sagtens dele en enkelt platte hvis man er to.

Netop fordi det er en lidt tung ret, så er den intet mindre end perfekt dagen efter en lidt hård after ski eller efter lidt for meget vin.

Pizzoccheri

Jeg er selv typen, der spiser med øjnene og denne ret skreg heller ikke just mit navn, da jeg så den første gang.

Heldigvis så blev min fordom gjort til skamme, og pizzoccheri er bestemt en pastaret man skal smage, når man kommer til Valtellina-området.

Det er en pasta baseret på 80 % boghvedemel og 20 % hvedemel. Pastaen bliver typisk blandet sammen med savoykål, kartofler, en masse smeltet Casera-ost, hvidløg, salvie og selvfølgelig parmesan.

Det er et måltid, der mætter og selvom den kun går under kategorien “pasta”, så behøver jeg som dansker altså ikke flere retter end denne. Fordi den er lidt tung, så er den perfekt som frokost efter en hel formiddag på pisten (og efterfølgende eftermiddag).

Bresaola og Casera-ost.
Bresaola og Casera-ost.

Bresaola & Casera-ost

Bresaola, det lufttørret, saltet kød, de fleste kender, og som vi betaler i dyre domme for i Danmark, er oprindeligt her fra Valtellina-området. Som alt andet italiensk mad, så smager det bare bedst i Italian.

Sammen med den valtellinske ost Casera (som også bliver brugt til egnsretterne Sciatt og Pizzoccheri) er dette absolut en “antipasto”, man ikke vil fortryde, at man satte tænderne i.

Polenta Taragna & Sausages

Polenta er et hit i Valtellina og ‘polenta taragna’ var en af de første af slagsen i området. Navnet ‘taragna’ kommer at det italienske ord ‘tarare’, som betyder kalibrere/blande noget sammen – netop fordi det vigtigste under tilberedningen af en polenta er at røre og sørge for, at polentaen ikke brænder fast.

Polenta og pølser
Polenta og pølser

Jeg er egentlig ikke selv den store fan af polenta, eller det troede jeg ikke at jeg var, men lige præcis den her valtellinske udgave af en polenta med boghvedemel, fremfor almindelig majsmel, gør altså et eller andet godt for retten!

Til retten får man også serveret pølser til – det lyder måske lidt kedeligt, men hvis du allerede nu tænker på en dansk, rød hotdog-pølse, så skal du tænke om. Der er MEGET mere gods i pølserne i Livigno, og de er lavet af kærlighed og i hænderne, så tro det eller ej… pølserne hernede er faktisk en delikatesse.

Slinzega

Slinzega - lufttørret kød.
Slinzega - lufttørret kød.

‘Slinzega’ har dét tilfælles med bresaola, at det er lufttørret kød fra Valtellina. Den store forskel skal findes i, at kødet skæres ud i noget mindre stykker og smager af noget mere end bresaola.

Der går rygter om, at de i gamle dage lavede det på hestekød, men nu til dags bliver de primært fremstillet af okse-, hjorte-, og svinekød.

Normalt bliver kødet krydret med kanel, nelliker, peber, hvidløg, laurbærblade og lagt i rødvin.
Slinzega er noget man spiser som en “antipasto” – altså retten før pastaen eller din hovedret.

Livigno er selvklart utrolig stolte over deres egnsretter, så du finder dem på de fleste større restauranter.

Flere af restauranterne tilbyder sågar en decideret platte, hvor du får lov til at smage slinzega, bresaola og sciatt på én og samme tid – vær dog opmærksom på, at de nogle gange kun vil forberede denne platte, hvis man er min. 2, der bestiller.

Ellers skal der ikke herske tvivl om, at ud over Livigno er et sandt skiparadis, så er maden også så god, at den skam også stemplet ‘paradis’ værdig.


Hvilken vin skal du drikke til disse dejlige retter?
Læs om vinsmagning på Hotel Alegra i Livigno her.


Jeg har med vilje ikke skrevet en pizza på, og det er af den grund, at ALLE pizzaerne hernede er fantastiske!

Du kender det selv – en rigtig god pizzabund er ikke noget, du finder på alle gadehjørner i Danmark på trods af, at det bugner med pizzeriaer, men i Livigno… Her får du pizza for alle penge, og så er det jo intet mindre end skønt, at vide, at du ikke skal betale mere end 6 – 7 € for en VIRKELIG god pizza.

Jeg kunne fortsætte med at skrive side op og side ned om den appetitlige mad i Livigno, men nu er jeg selv blevet sulten, og jeg vil gå et smut til byens bedste pizzaeria: Bait Dal Ghet.